Egetømmerlågen fra Poda er det oplagte valg, hvis du ønsker en robust og holdbar låge i naturlige materialer. Lågen er fremstillet i massivt egetræ og kombinerer høj styrke med et rustikt og solidt udtryk, der passer naturligt ind ved mark- og foldindhegninger, naturhegn og indgangspartier.
De robuste egetræsplanker er finsavet af sorteret kerneved af eg, fri for splintved. Tømmeret er omhyggeligt tørret til et fugtindhold på 14–20 % inden forarbejdningen. Det giver en stabil låge med lang levetid og en flot, ensartet finish, der er behagelig at røre ved. Egetømmerlågen er samlet med gennemgående rustfri bolte og lukkede hættemøtrikker, som sikrer en stærk og holdbar konstruktion.
En stærk låge til mange formål
Egetømmerlågen egner sig særligt godt til mark- og foldindhegninger, naturhegn og indgangspartier. Det kraftige egetræ giver lågen et robust præg, mens den enkle konstruktion passer harmonisk ind i omgivelserne.
Lågen kan anvendes som enkeltlåge eller kombineres til en dobbeltlåge ved bredere åbninger, eksempelvis ved indkørsler eller veje.
Naturligt egetræ – helt uden kemisk træbeskyttelse
Lågerne er helt fri for kemisk træbeskyttelse. Egetræ er naturligt holdbart og kan anvendes ubehandlet, hvor det med tiden udvikler den karakteristiske sølvgrå patina, som mange forbinder med netop egetræ.
Ønsker du at bevare eller forny træets farve, kan lågen behandles med en egnet olie til udendørs egetræ.
Vælg mellem højrehængslet og venstrehængslet låge
Egetømmerlågen fås som både højrehængslet og venstrehængslet model. Det betyder, at hængslerne enten sidder i højre eller venstre side, når du ser lågen forfra.
Skal du bruge en enkeltlåge, vælger du den hængsling, der passer bedst til placeringen og den ønskede åbningsretning. Til en dobbeltlåge kombineres én højrehængslet og én venstrehængslet låge, så de diagonale planker vender mod hinanden og giver et harmonisk og symmetrisk helhedsindtryk.
Leveres med kraftigt, justerbart beslagsæt
Egetømmerlågen leveres med kraftige, justérbare hængsler og stabler i varmgalvaniseret stål.
Lukketøj tilvælges separat, da valget afhænger af, om lågen skal opsættes som enkeltlåge eller som en af fløjene i en dobbeltlåge: Til enkeltlåger anbefales ringlukketøj, mens et overfald anbefales til dobbeltlåger. På den måde kan lågen tilpasses præcis den funktion, den skal opfylde.
Vælg størrelse efter behov
Egetømmerlågen er 110 cm høj og fås i tre bredder:
• 120 cm
• 180 cm
• 240 cm
Alle modellerne kan opsættes som enkelt- eller dobbeltlåge.
Kontakt din lokale Poda-partner, hvis du ønsker rådgivning eller et tilbud på en egetømmerlåge. Poda sørger også gerne for professionel montering, så du får en komplet og færdig løsning.




