Komposithegn – stilrent og vedligeholdelsesfrit
Når haven skal afgrænses eller privatlivet sikres, er et komposithegn, også kendt som WPC-hegn (Wood Plastic Composite), den moderne løsning til dig, der ønsker kvalitet, lang holdbarhed og et elegant udtryk. Hvor simple havehegn i plast ofte er spinkle, ustabile og hurtigt falmer i solen, tilbyder Poda et kompromisløst og holdbart komposithegn til haven, der både ser godt ud og kræver minimal vedligeholdelse.
Minimal vedligeholdelse – maksimal holdbarhed
Kompositmaterialet er særligt udviklet til udendørs brug og består af en blanding af 60% træfibre og robust polyetylen (HDPE) plast, der tilsammen giver høj styrke og vejrbestandighed. I modsætning til et tilsvarende træhegn kræver komposithegnet hverken maling, olie eller anden overfladebehandling. Det holder farven flot og ensartet år efter år – uden at sprække, bule eller blive angrebet af råd og svamp. Det eneste, der kan være nødvendigt, er at spule det med haveslangen eller tørre det af med en klud efter behov. Det gør komposithegn til et oplagt valg for dig, der ønsker et flot havehegn – men uden alt besværet.
Naturligt udtryk med unikke fordele
En af de mest iøjnefaldende kvaliteter ved komposithegnet er de kraftige planker, der er præget med en realistisk træstruktur. Det giver hegnet et varmt, indbydende trælook – men uden de udfordringer, der følger med ægte træ.
Plankerne er konstrueret med not og fer, så de låses tæt sammen og danner et stabilt og helt tæt hegn uden sprækker. Det skaber ikke bare et pænt og harmonisk udtryk - det giver også en effektiv afskærmning - en stor fordel for dig, der værdsætter afskærmning og privatliv i haven. Komposithegnet har i øvrigt samme flotte udseende på begge sider, hvilket gør det ideelt som fælleshegn mellem naboer.
Solid konstruktion med stilrene detaljer
Komposithegnet fås i en stilren, koksgrå/antracitgrå farve, og du kan vælge mellem tre forskellige højder – 90 cm, 140 cm og 180 cm – så hegnet nemt kan tilpasses både små haver og større udendørsområder. Det gør det let at skabe en elegant løsning, uanset om du ønsker en lav afgrænsning eller et helt afskærmende hegn omkring din have.
Hegnets høje kvalitet afhænger af mere end blot plankerne. Derfor er Poda komposithegnet designet som en gennemført helhedsløsning. De tilhørende, firkantede hegnspæle er fremstillet i varmgalvaniseret stål, som giver hegnet en solid og holdbar forankring. Hegnet indrammes desuden med metalskinner i top og bund. Det giver både hegnet en flot finish og beskytter planker og samlinger mod slitage over tid. Resultatet er et havehegn, der holder sin form og flotte udseende år efter år.
Overvejer du andre muligheder? Så tag et kig på vores komplette udvalg af havehegn til haven
Et mere bæredygtigt valg
Podas komposithegn er fremstillet af genbrugsplast samt træfibre fra overskudsproduktion i møbel- og gulvindustrien. Ved at udnytte rest- og genbrugsmaterialer bidrager vi til at mindske affald og reducere behovet for ny råvareudvinding. Når hegnet om mange år har udtjent sin funktion, kan WPC-materialet genanvendes og forbrændes i moderne affalds-/energianlæg uden at afgive skadelige stoffer. Derfor kan du nyde godt af fordelene ved komposithegnet med god samvittighed.
Et hegn, der holder – og betaler sig
Når du vælger et komposithegn fra Poda, vælger du ikke kun en flot løsning her og nu – du vælger et produkt, der betaler sig i længden. Mindre vedligehold, længere levetid og højere kvalitet betyder færre udskiftninger og mindre arbejde på sigt. Det er en hegnsløsning, der kombinerer funktion, design og økonomi.
Lad Poda stå for dit nye havehegn
Er du klar til at opgradere din have med et komposithegn i høj kvalitet? Hos Poda hjælper vi dig hele vejen – fra idé til færdigt hegn.
Prisidé pr. løbende meter*
Der er tale om materialepriser uden montage. Med forbehold for tastefejl samt pris- og afgiftsændringer.
Kontakt dit lokale Poda-center, og få hjælp med pris, projektplan, montage mm. Du finder os over hele landet. FIND DIT PODA-CENTER HER

